Jospehine Gert Nielsen

Hej, mit navn er Josephine Gert Nielsen og jeg er 19 år gammel. 

Denne sommer afsluttede jeg gymnasiet, hvilket nu betyder, at jeg bruger min tid på at arbejde og ridning. Det kommende år eller to, hvor jeg holder sabbatår, giver mig mulighed for mere tid og dermed fokus på mine heste og sporten, hvilket jeg længe har set frem til. I mit sidste år på gymnasiet prioriterede jeg at få afsluttet skolen og derefter den fantastiske sommer med vennerne på en god måde, dette betød færre stævner. Dette har dog blot givet mig masser af motivation til nu at konkurrere i fuldt omfang igen. Forårssæsonen 2025 har givet mig god mulighed for at følge med i alle de nye tiltag inden for dressursporten og jeg tror og er meget positiv for, at vi som sport har flyttet os og tilpasser os de nye normer og retningslinjer. 

På konkurrencebanen er jeg meget glad for at det med Bravio Bianco lykkedes at vinde bronze ved vores første Young Rider DM. Vi har efter sommer redet vores første Intermidiare I i forbindelse med Bundgaard Cup og opnåede en samlet 2. Plads.

I fremtiden håber jeg på forsat at udvikle mine heste frem mod senior. I hestenes udvikling håber jeg på bedste vis at holde dem glade og motiveret, da jeg tror på at jeg på den måde når mine mål.